
Discord er en app til tale- og tekstchat, hvor du og dine sponsorer kan opbygge det fællesskab, I ønsker. Vores Discord-integration synkroniserer dine Discord-serverroller med dine Patreon-niveauer med henblik på at give eksklusiv serveradgang og tilladelser.
For at forbinde Discord med Patreon, skal du igennem 3 faser:
- Opret sponsorspecifikke roller på din Discord-server
- Forbind Discord til Patreon (og flyt Patron Bot'en op)
- Føj Discord-roller til dine Patreon-niveauer
Vi vil også besvare de oftest stillede spørgsmål, som supportteamet får om vores Discord-integration.
Opret sponsorspecifikke roller på din Discord-server
Følg nedenstående trin, hvis du vil oprette Discord-roller, som du kan få brug for til dine Patreon-niveauer:
- Log ind på Discord via appen eller din computer. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du oprette en server ved hjælp af Discords vejledning: Sådan opretter du en Discord-server
- Klik på den server, du vil forbinde til Patreon, og klik så på knappen med rullemenuen ved siden af dit servernavn
- Klik på menupunktet Serverindstillinger
- Klik på fanen Roller
- Klik på knappen Opret rolle for at oprette en ny rolle, eller brug søgeværktøjet til at finde de roller, du vil forbinde til dine Patreon-niveauer
- Giv din rolle de tilladelser, du vil, og adgang til kanaler på din server
Tips til serveradministration:
- Omdøb dine serverroller, så de matcher navnene på dine Patreon-niveauer – det gør det nemmere for dig at identificere sponsorer og holde styr på, hvilke roller vores Bot skal tildele dem
- Giv dine roller en karakteristisk farve
- Aktivér Vis rollemedlemmer adskilt fra indstillingen for onlinemedlemmer. Visning af rollemedlemmer hjælper dig med at skelne sponsorer fra andre servermedlemmer på serverens venstre panel
Forbind din Discord-server til Patreon
Før du forbinder Discord til din Patreon-side, skal du sikre dig, at du har en Discord-konto, har oprettet en Discord-server og har oprettet de roller, du vil tildele dine sponsorer.
Når din server og dine roller er klar, skal du gennemgå nedenstående trin for at forbinde det hele:
- Log på din Patreon-side, og klik på knappen Side i kreatørnavigationen
- Klik på linket Rediger side for at åbne din editor
- Klik på linket Niveauer i den øverste menu
- Klik på knappen Rediger niveau for det niveau, du vil tildele en eller flere Discord-roller
- Klik på knappen Avanceret for at se indstillingen Discord
- Klik på knappen Opret forbindelse til Discord , og log på din Discord-konto via pop op-vinduet. Sørg for, at Administrer roller og Opret øjeblikkelig invitation er markeret på godkendelsesskærmen.
- Klik på knappen Gem niveau, og genindlæs så din editor. Lad denne side stå åben. Vi kommer tilbage til den.
Åbn din Discord-server i et andet browservindue, og fortsæt.
- Når du er logget på din Discord-server, skal du klikke dig ind på serveren
- Klik på knappen med rullemenuen ved siden af servernavnet
- Klik på menupunktet Serverindstillinger
- Klik på fanen Roller
- Omdøb den nye "Patreon"-rolle til noget i retning af "Patreon Bot", så du ved, at det er vores integrationsbot, og træk så rollen over de roller, du ønsker, at Patreon skal tildele dine sponsorer. Vi anbefaler, at du trækker den over alt for en sikkerheds skyld.
Føj Discord-roller til dine Patreon-niveauer
- Gå tilbage til afsnittet Niveauer under Rediger kreatørside
- Klik på knappen Rediger niveau for det niveau, du vil tildele en eller flere Discord-roller
- Klik på knappen Avanceret
- Under afsnittet "Discord-roller" skal du markere feltet Giv sponsorer adgang til valgte Discord-roller
- Der vises en rullemenu, hvor du kan vælge den/de rolle(r), du ønsker, at sponsorer på det niveau skal have
- Klik på knappen Gem niveau
- Læn dig tilbage, og lad os klare resten – vi tager den herfra.
Når en ny eller eksisterende sponsor forbinder sin Discord-konto, tildeler vi automatisk vedkommende den eller de roller, du har tildelt vedkommendes niveau. Hvis en sponsor sletter sit bidrag, eller sponsorens betaling bliver afvist, fjerner vi vedkommendes rolle(r) fra dennes Discord-konto for dig.
Vil du vide mere om, hvordan sponsorer kan forbinde deres Discord-konto? Se: Få min Discord-rolle.
Ofte stillede spørgsmål
Sp: Vil ikke-sponsorer på min Discord-server blive påvirket?
Sv.: Vi ændrer kun roller for personer, der sponsorerer dig. Hvis en sponsor sletter sit bidrag, vil vi desuden tilbagekalde de roller, du har bedt os om at tildele vedkommende.
Sp: Vil andre roller på min Discord-server blive påvirket?
Sv.: Nej. Vi ændrer kun de roller, du har valgt på dine Patreon-niveauer. Hvis du for eksempel har rollerne A, B, C og D, men kun har tildelt A og B til dine Patreon-niveauer, rører vi aldrig C og D.
Sp: Hvor lang tid tager det, før Patreon Bot'en tildeler roller i Discord?
Sv.: Som regel sker det med det samme. Hvis du har mange sponsorer, der har forbundet deres Discord-konti, og du ændrer de roller, der er forbundet til deres niveau, kan det tage helt op til et par timer, før Bot'en tildeler sponsorerne roller.
Patreon Bot'en kan være forsinket den 1. i måneden, så nye sponsorer kan muligvis ikke føjes til Discord med det samme. Men Bot'en kommer hurtigt efter det, så du behøver ikke at gøre noget. Sponsorer, der har fået afvist deres betaling, vil igen få adgang, når deres betaling er gået igennem.
Sp: Patreon Bot'en er offline på min server. Er der noget galt?
Sv.: Alt er fint. Bot'en vises som offline på din server, men kan stadig invitere dine sponsorer og tildele dem de rette roller.
Sp: Mine sponsorer bliver ikke inviteret til serveren, eller de modtager ikke deres roller. Hvad er der galt?
Sv.: Det kan skyldes de tilladelser, Patreon Bot'en har. Kontrollér følgende:
- At du ikke har tilføjet Patreon Bot'ens rolle (den bør blot have navnet "Patreon", medmindre du har omdøbt den) til et niveau
- At Patreon Bot'en ligger over alle de roller, du har tilføjet dine roller.
Sp: Hvorfor bliver mine sponsorer ikke sparket af serveren?
Sv.: Patreon Bot'en administrerer dine roller, ikke serveren. Så hvis en sponsor sletter sit bidrag på Patreon, vil vedkommendes Discord-rolle blive fjernet, men sponsorens invitation til serveren vil ikke. Du kan fjerne tidligere sponsorer fra din server direkte på Discord.
Få mere at vide om at administrere dine roller i denne artikel fra Discord: Role Management 101